Tekne logo
 
---------

The Aesthetic Interface

Den internationale konference The Aesthetic Interface blev afholdt i maj 2007 og fokuserede på mødet mellem kultur og teknologi.

Interfacet eller grænsefladen mellem computere, mennesker og vores kultur er den digitale tidsalders centrale kulturelle form. Her mødes computerens usynlige teknologi med de menneskelige sanser, således at vi kan forstå, kommunikere og handle med og via interfacet. Interfacet trækker både på funktionelle og tekniske traditioner, men også i stigende grad på æstetiske traditioner kunsten, de traditionelle medier og den nye digitale kunst.

På den første dag blev der diskuteret hvordan interfacet udfordrer kunst og æstetikhistorie med bl.a. Erkki Huhtamo (Los Angeles) og Florian Cramer (Berlin, Rotterdam) samt forskere fra Aarhus Universitet (Bodil Marie Thomsen, Lone Koefoed Hansen, Søren Pold, Jacob Wamberg).

På konferencens anden dag blev fokus udvidet til interfacets kulturelle, sociale og politiske konsekvenser fx i forhold til politisk digital kunst og computerspil, arkitektur og byplanlægning og den offentlige debat. Talerne var Inke Arns (Dortmund), Jacob Lillemose (København), Matthew Fuller (London), netkunstneren Christophe Bruno (Paris) samt forskere fra Aarhus Universitet (Christian Ulrik Andersen, Henrik Kaare Nielsen).

På konferencens tredje og sidste dag blev der diskuteret softwares kreative potentialer med Geoff Cox (Plymouth) og Morten Breinbjerg (Aarhus).

Fakta



Titel:

The Aesthetic Interface konference

Partnere:
Arrangeret af Interfacekulturens Æstetik, Center for Digital Æstetik-forskning, TEKNE, Aarhus Kunstbygning, Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse.

Oplægsholdere:

Christian Ulrik Andersen(DK), Inke Arns (DE), Morten Breinbjerg (DK), Christophe Bruno (F), Geoff Cox (UK), Florian Cramer (DE/NL), Matthew Fuller (UK), Lone Koefoed Hansen (DK), Erkki Huhtamo (USA/Fin), Jacob Lillemose (DK), Henrik Kaare Nielsen (DK), Søren Pold (DK), Bodil Marie Thomsen (DK),
Jacob Wamberg (DK).
 
Tidspunkt:

Maj 2007

Støtte:
Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitets Forskningsfond, Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse, Aarhus Universitets Forskningsfokus Videnssamfundet, Region Midtjylland, Aarhus Kommune.

www:    
www.interfacekultur.au.dk/en/interface_conference

-------
TEKNE
||Alexandra Instituttet A/S||Åbogade 34||8200 Århus N||tlf. 89425757||e-mail: info@teknenet.dk