Tekne logo
 
---------

Dans: Et innovativt foredrag om ”Det globale marked – relancering af TINA” af Tina Andersen

Tirsdag d. 26. juni 2007 kl 17
Sted: Åbovej 15, IT-Huset (gul bygning), Auditorie 104, Katrinebjerg, Århus N.

“When TINA comes on stage, the drama begins”.

Sådan beskriver Ian Wylie fra Fast Company (issue 60, jul.2002) det økonomiske begreb TINA, som soloforestillingen T:I:N:A tager udgangspunkt i. Begrebet opstod i 90’erne hvor globaliseringen, liberaliseringen og teknologien for alvor tog fat. Direktør for oliegiganten Shell, Roger Rainbow, kommenterede udviklingen med mottoet ”There is no alternative to these forces”. Denne forståelse af udviklingen blev forkortet til TINA; et provokerende ultimatum. There Is No Alternative.

Økonomisk dans er en kobling mellem dans og økonomi, der begge rummer masser af bevægelse og abstraktion. Tina lægger ud med et realistisk foredrag om “Det globale marked – relancering af TINA”, og bliver gradvist bevæget af det økonomiske begreb TINA, og ender til sidst i økonomisk dans.

T:I:N:A skal præsenteres for folk der beskæftiger sig med økonomi og som tror at de skal høre et foredrag om ’Det globale marked – relancering af TINA’ af en økonom. I stedet kommer de til at opleve en økonomisk dans af en performer/danser, der tit ønsker at vende verden på hovedet og sætte spørgsmålstegn ved sandhed, autoritet og virkelighed.

T:I:N:A sætter krop på hovedet og erhvervslivet.  

Soloforestillingen varer ca. 30 min. og der vil bagefter være en lille forfriskning.

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet på teatret@5fatal.comHvis du ikke kan komme d. 26. juni, er der mulighed for at se en prøve d. 21. juni kl. 17 i øvelokalet på Vesterbro Torv 1-3, 3.sal.


T.I.N.A er lavet af:

Idékvinde, performer og danser: Tina Andersen
Dramaturgisk konsulent: Willie Flindt
Koreografisk konsulent: Kasper Daugaard Poulsen
Økonomisk manuskript: Christian Bjørnskov
Grafisk design: Jesper Birk og Mette J. Heinsen
Lyd design: Henrik Lynbech
Pr: Sceneagenturet   
   

 

print
-------
TEKNE
||Alexandra Instituttet A/S||Åbogade 34||8200 Århus N||tlf. 89425757||e-mail: info@teknenet.dk