Tekne logo
 
---------

The Aesthetic Interface Festival

Interfacet eller grænsefladen mellem computere, mennesker og kultur er den digitale tidsalders centrale kulturelle form. Her mødes computerens usynlige teknologi med de menneskelige sanser, så vi kan forstå, kommunikere og handle med og via interfacet. Interfacet trækker på funktionelle og tekniske traditioner, men i stigende grad også på æstetiske traditioner som kunst. Festivalen retter fokus mod det æstetiske interface, på mødet mellem kunst, kultur og teknologi og undersøger hvilke former for kunst, kritik og praksis der er mulig og nødvendig.

Festivalen udgøres af en konferencedel arrangeret af Center for Digital Æstetik-forskning samt en udstillingsdel og en workshopdel arrangeret af TEKNE i samarbejde med Artnode, Århus Kunstbygning og lydkunst festivalen Spor.

Konference: The Aesthetic Interface
D. 9. - 11. maj, Store Auditorium, It-Huset, Katrinebjerg, Århus
The Aesthetic Interface er en international konference på Aarhus Universitet som vil fokusere på mødet mellem kultur og teknologi og diskutere hvilke former for kunst, kritik og teori der er mulig og nødvendig. Konferencen markerer afslutningen på forskningsprojektet Interface-kulturens Æstetik på Aarhus Universitet. Læs mere her...

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Udstilling: Daniel Garcia Andujar: X-devian by knoppix. Technologies to the People
D. 12. maj – 10. juni 2007, Fernisering d. 11. maj kl. 17.00, Århus Kunstbygning
Århus Kunstbygning, artnode og TEKNE er gået sammen om at arrangere en udstilling med den internationalt anerkendte spanske kunstner Daniel Garcia Andujar. I installationen “x-devian by knoppix. Technologies to the People” tematiserer Andujar grænsefladen mellem menneske og computer. Læs mere her...

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++



Workshop: Sensors_Sonics_Sights m. Atau Tanaka,
Laurent Dailleau og Cécile Babiole

D. 11. maj kl. 13 - 17, Officersalen, Kulturhus Århus
I samarbejde med SPOR inviterer TEKNE til workshop med den franske trio Sensors_Sonics_Sights. S_S_S skaber lyd og billeder via nye og gamle sensorbaserede instrumenter, og på workshoppen vil de tre medlemmer Atau Tanaka, Laurent Dailleau og Cecile Babiole præsentere deres instrumenter. Workshop for musikere, komponister, grafikere og billedkunstnere. Læs mere her...

Workshop: Curating Digital Art
D 12. maj kl. 10 - 13, Århus Kunstbygning, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Århus C
How is it possible to exhibit an art form with anti-institutional tendencies, which is often time-based, interactive, and requires technological equipment and expertise? How does it fit into art institutions and art historical traditions and categories? How do audiences react? Workshop for kuratorer, museumsinspektører, kunstnere,
formidlere og andre interesserede. Tilmelding  nødvendig. Læs mere her...



Workshop: DIT - Do It Together
Den 12. maj kl. 15 - 18, Århus Kunstbygning, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Århus C
I forbindelse med I forbindelse med udstillingen x-devian by knoppix. Technologies to the People på Århus Kunstbygning afholder TEKNE en workshop med den spanske softwarekunstner Daniel Garcia Andujar. Andujar er medlem af det internationalt anerkendte kunstnerkollektiv irational.org og har gennem de seneste 10 år høstet stor anerkendelse for sit kunstneriske arbejde med teknologi og kultur. Tilmelding nødvendig og kan gøres på info@teknenet.dk . Læs mere her...


+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

print
-------
TEKNE
||Alexandra Instituttet A/S||Åbogade 34||8200 Århus N||tlf. 89425757||e-mail: info@teknenet.dk