Tekne logo
 
---------
 
 
---------

TEKNE er et landsdækkende netværk om digital kunst og oplevelser, der har base i Århus. Det henvender sig til kunstnere, forskere, virksomheder og kulturinstitutioner, der anvender og eksperimenterer med digitale medier i kunstneriske og kreative processer.

Kære TEKNE-medlemmer og samarbejdspartnere

Den første bevillingsperiode for TEKNE udløb d. 1. maj 2009, og der er pt. ikke finansiering til at føre netværket videre. Vi arbejder dog fortsat på at søge midler, så vi kan fortsætte aktiviteterne, da vi mener, at TEKNE har haft stor succes med at samle væsentlige spillere inden for digital kunst og digitale oplevelser. Og fra Alexandra Instituttets synspunkt er vi overbevist om, at TEKNE-aktiviteterne er særdeles væsentlige for at styrke og samle erhvervskompetencerne inden for den æstetiske dimension af pervasive computing.

Vi vil derfor fortsat bevare TEKNE-netværket, men i en stand by-tilstand. Det betyder, at der ikke vil være regelmæssige arrangementer og nyhedsbreve. Der vil være arrangementer/aktiviteter på ad hoc-basis i det omfang vi kan finde finansiering til disse. Det vil stadigt være muligt at kontakte TEKNE-sekretariatet på info@teknenet.dk

Med venlig hilsen

Ole Lehrmann Madsen
Direktør, Alexandra Instituttet A/S

-------------------------------------------------------------------

Foredrag
Foredrag med Jeppe Hein d. 17. november

Center for Digital Urban Living har i samarbejde med CAVI inviteret kunstneren Jeppe Hein til at tale om den kreative proces bag hans lange række af værker, hvoraf flere griber ind i byens liv. Med udgangpunkt i blandt andet nogle af værkerne fra hans aktuelle udstilling på ARoS, vil Jeppe Hein give et indblik i, hvorledes hans kunst er blevet til gennem et samspil mellem inspirationskilder,
studier af materialer og eksperimenter i hans værksted.

Tirsdag den 17. november kl 14.30
Store Auditorium, IT-Huset,
Åbogade 15, Århus N

Kunstudstilling
Stor kunstudstilling giver nye vinkler på klimaproblematikken

Den Frie Udstillingsbygning, Kunsthallen Nikolaj, Statens Museum for Kunst og Alexandra Instituttet samarbejder om at vise samtidskunst, der perspektiverer klimadebatten.

Når verdens førende politikere i december mødes til COP15-konferencen i København, sættes klimaet for alvor på den globale, politiske dagsorden. Men klimaforandringer er meget andet end politiske diskussioner om CO2-udledning og alternative energikilder. Klimaforandringer handler også om ændringer i helt almindelige menneskers hverdag.
I samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning, Kunsthallen Nikolaj og Statens Museum for Kunst undersøger Alexandra Instituttet klimadebattens abstrakte problemstillinger gennem en stor kunstudstilling, der insisterer på at give beskueren helt nye vinkler på miljø og klima.
>> Læs mere her

Tematimer
Formidlingens kunst - digitalkunst som inspiration for ny kulturformidling
Tirsdag d. 19. maj afholder Kulturarvsstyrelsen Tematimer på ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Denne gang handler det om den digitale kunst som inspiration for ny kulturformidling. Den digitale kunst er et frontløberområde, når det gælder brug af digitale medier på nye, anderledes måder. Her udforsker man kritisk og eksperimenterende de muligheder, der viser sig i både teknologiudviklingen og i den digitale kultur, blandt brugerne. Kan den digitale kulturformidling lade sig inspirere? Og hvilke perspektiver åbner i givet fald for kulturinstitutionerne, deres formidling og deres brugere?
>> Læs mere her

Artikel
En ny stjerne er bygget
Moodles er navnet på en ny dansk Hollywoodstjerne, som debuterer i filmen »Raspberry Magic« i år. Men den nye stjerne kommer ikke til at give interviews eller gå til gallapremierer. Så snart filmarbejdet var slut, fløj han tilbage over Atlanten for at indtage sin plads i et børneværelse i Århus. Moodles er nemlig en LEGO-robot, og børneværelset tilhører Jakob Fredslund – eller rettere hans børn.
>> Læs hele artiklen her

Klima-væg

Skriv dit klima-statement på Ridehuset i Århus fra d. 6. marts
Under klima-konferencen Beyond Kyoto kan århusianerne vise deres engagement i kampen for et bedre klima i kæmpe skala. Det kan de gøre på ”Klima-væggen”, som er en statement-generator i stor-format, der bruger Ridehuset som baggrund.
>> Læs mere her



Temadag
Ny temadag om "Alternativ Markedsføring med involverende storytelling" d. 30. marts i Århus
Grundet den store interesse for TEKNEs temadag i Filmbyen d. 25. februar om "Alternativ markedsføring med involverende storytelling" har vi valgt at lave et lignende arrangement i Århus d. 30. marts kl. 10-17 i IT-byen Katrinebjerg, Alexandra Instituttet, Åbogade 34, 8200 Århus N.
>> Læs mere her 

Udstilling

E
NTER ACTION – Digital Art Now: ARoS fra d. 7. februar

ENTER ACTION – Digital Art Now er ARoS’ store særudstilling om digital kunst, der åbner den 7. februar. Udstillingen viser en række spændende internationale kunstnere, der alle anvender computeren som deres pensel og palet. Dette udmønter sig i så forskellige udtryk som robotkunst, interaktive installationer, netkunst, videokunst og portrætkunst. Anne Sophie Løssing og Anne Sophie Witzke fra TEKNE har været eksterne kuratorer på udstillingen.
>> Læs mere her



Foredrag
Alexei Shulgin på Det Jyske Kunstakademi d. 10. februar kl 10-12 
TEKNE og Det Jyske Kunstakademi inviterer til foredrag med den russiskfødte kunstner Alexei Shulgin, der er højaktuel på ARoS Aarhus Kunstmuseums digitale kunstudstilling, ENTER ACTION – Digital Art Now.
>> Læs mere her

Temadag
Alternativ Markedsføring med involverende Storytelling d. 25. februar i Filmbyen
På 1-dags workshoppen gives der bud på utraditionelle måder at arbejde med markedsføring i form af involverende storytelling, hvor publikum aktiveres i stedet for passivt at konsumere markedsføringen via traditionelle envejskanaler.
>> Læs mere her

Seminar
"Reach Out!" - seminar om brugerinddragelse i kulturlivet d. 17. februar
Kulturministeriet har lanceret en ny strategi, der skal ruste kulturinstitutionerne til at arbejde mere brugerorienteret. I oktober 2008 udgav ministeriet inspirationskataloget "Reach out!" om brugerinddragelse i kulturen. Kataloget viser 29 konkrete eksempler på, hvordan kulturinstitutioner og kunstnere har arbejdet med brugerinddragelse. Kulturministeriet, Designskolen Kolding og NFBi-netværket inviterer hermed til seminar om erfaringer med og udfordringerne i at udvikle fremtidens kulturtilbud i tæt samspil med brugerne.
>> Læs mere her

Operainstallation
Oplev operainstallationen HoneyMoon gratis fra d. 16./17. og 19. januar 
Den digitale operainstallation HoneyMoon tester de menneskelige sanser på måder, som det sjældent er set indenfor scenekunsten. Det er interaktionsdesigner Signe Klejs der sammen med komponisten Niels Rønsholt har produceret HoneyMoon i samarbejde med TEKNE Produktion og Den Jyske Opera.
>> Læs mere og tilmeld dig her

Nyhed

Mejlbystenen revner d. 9. januar på Kulturhistorisk Museum i Randers
På fredag præsenterer MMEx formidlingsprojektet Mejlbystenen - den interaktive runesten. Det foregår på Kulturhistorisk Museum i Randers fredag d. 9. januar kl. 15.00. Den officielle indvielse af stenen foretages af forfatteren
Josefine Ottesen.
>> Smugkig på den intelligente projektion på Mejlbystenen her 

Morgenseminar
Cross Media Communication d. 20. januar kl. 8-10
Kom til morgenseminar om Cross Media Communication på LYNfabrikken d. 20. januar fra kl. 8-10. Her kan du høre oplæg fra Kjetil Sandvik og Dan Hon (UK).
>> Læs mere om morgenseminaret her

Morgenseminar
Mobil Markedsføring d. 26. februar kl. 8-10
Hvem har succes med udvikling af mobile tjenester? Hvornår har mobil markedsføring effekt? Og hvordan ser 2009 ud for de mobile medier?
Få svarene på morgenseminaret og mød to eksperter, der har arbejdet med mobiltelefoner fra før de fleste havde en selv.
>> Læs mere om morgenseminaret her

Koncert 

DIEM ElekTro - Hafler Trio (UK): How to See God

Den legendariske Hafler Trio består af Andrew McKenzie som eneste fast medlem. Hans musik forener en rækker forskellige stilarter fra electronica til musique concrete. Andrew McKenzie gæster DIEM i forbindelse med en ugelang workshop han afholder for konservatoriets elektronisk musik studerende.
Lørdag d. 29. november kl. 20
Musikhuset Aarhus, rytmisk sal
Fri entre - åbent for alle.
>> Læs mere her

Forelæsning
An Archaeology of Public Media Displays' m. professor Erkki Huhtamo, UCLA, USA
Public media displays have been neglected by media studies. A giant screen in an urban environment may be an imposing sight, but it hardly merits more than a glance from the passers-by. Why spend time researching and theorizing it?
Forelæsningen foregår d. 2. december kl. 10.15, Det Store Auditorium, IT-Huset, Åbogade 15, Aarhus University.
>> Læs mere her

Koncert 
Richard Devine (USA) 30. oktober 
Leading electronic music artist Richard Devine will be featured at a concert on October 30th. Atlanta-based electronic musician Richard Devine is recognized for producing a layered and heavily processed sound, combining influences from old and modern electronic music. As a result of praise of his music from Autechre as well as a remix of Aphex Twin's Come To Daddy, Devine recorded an album for Warp Records which was jointly released by Schematic and Warp. Devine has designed sound patches for numerous leading synthesis software and hardware. Has also scored commercials for Nike and Touchstone Pictures, and engineered and performed his own music worldwide. Sted: Musikhuset Aarhus, Lille Sal kl. 20:00 Fri entré

Konference 
IT-forum workshopkonference: Digital markedsføring - 15 workshops og to foredrag på seks timer
Grib en unik chance for at få et overblik over de mange muligheder, du har for at synliggøre din forretning via digitale medier. Vælg mellem 15 workshops inden for emner som mobil markedsføring, podcasting, Google Analytics, AdWords, søgemaskineoptimering, viral markedsføring m.m. - og find ud af, hvordan du kan bruge de mange digitale medier som en del af din markedsføringsstrategi.
Konferencen finder sted d. 19. november i Holstebro.
>> Læs mere om konferencen her

Nyhed 

IMPACT får 2,2 mio. kr. af Fonden til Markedsføring af Danmark
Fonden til Markedsføring af Danmark har netop tildelt TEKNEs klimaudstilling IMPACT over to millioner kroner i støtte. Det er penge, som IMPACT vil bruge til at skabe opmærksomhed omkring de muligheder, der opstår, når mediekunsten kobler kunst og forskning. Desuden er IMPACT blevet udpeget til at være Årets nordiske Udstilling 2008-2010 af Nordisk Kulturfond, der støtter projektet med kr. 3 mio.
>> Læs mere om IMPACT her

print
-------
TEKNE
||Alexandra Instituttet A/S||Åbogade 34||8200 Århus N||tlf. 89425757||e-mail: info@teknenet.dk